Quantcast
Channel: Den Kreative Sky
Viewing all 103 articles
Browse latest View live

Det første stykke tøj - sparkedragt

$
0
0
I sidste indlæg skrev jeg om hvordan jeg gerne vil lære at sy børnetøj og om mine planer for at komme dertil, og nu har jeg syet det første stykke tøj i Silkes garderobe færdigt. en sød sommer sparkedragt med søde vingeærmer og en sød lille bloomers numse, perfekt til når man skal lære at kravle.



Jeg har brugt mønstret der hedder Carly bubble Romper som du kan købe her
Dette mønster kræver ikke en overlocker

Det gik overraskende godt at sy sparkedragten, til mønstret følger der en PDF "bog" med hvor der er illustreret step by step guide, der er også løbende rigtige billeder af hvordan tøjet skal se ud, en god måde at lave det på.
mønstret er kun på engelsk og selv om sprog bestemt ikke er min stærke side, var forklaringerne og billederne alligevel så gode at jeg ikke havde de store besværligheder med at regne ud hvad jeg skulle gøre.

Det der var min største udfordring var at regne sømrummet ud. alle mål er kun angivet i inch og jeg vidste slet ikke hvad det betød når der stod at jeg skulle sy 1/4" 3/8" og 1/2" fra kanten. Altså jeg kunne godt selv regne ud at fx. 1/4" var noget med en brøk at gøre og jeg er da også helt med på at 1/4 svare til 25% men det var vel så 25% af en inch istedet for 1 cm?
men der så kom 3/8" og andre besværlige brøker måtte jeg altså frem til noget mere præcist end at gætte. om det nu var større eller mindre end den cm jeg normalt bare syer med. heldigvis efter jeg lige forklarede min mand lidt om hvad sømrum er regnede han de heldigvis ud. jeg prøver at forklare det han forklarede mig:

1 inch er nogenlunde det samme som en dansk tomme = 2,5 cm
Så når du skal finde ud af hvor langt du skal sy fra kanten og der står 1/4" regner du således:
2,5*1 og dividere det med 4 og det giver 0,6 cm = 6 mm det svare til at jeg sætter min nål midt i trykfoden.

3/8" er så: 2,5*3/8= 0,9 og rundet op 1 cm fra stoffets kant man skal sy, det svare til jeg sætter min nål i den næstsidste tak ud i siden i forhold til mit stof.

Jeg håber det giver mening. du kan prøve dig frem med forskellige mål du rammer over i et sy mønster, udregn og sy så fra kanten på et stykke stof, og måle med en lineal for at se om det passer i cm.





Stempler - DIY

$
0
0
Jeg har fået lavet lidt stempler, det er rigtig let og tænkte jeg lige vil dele det her på bloggen. Det eneste jeg har brugt er et stykke viskelæder og en skalpel, begge ting har jeg købt i søstrene grene.

Først har jeg tegnet motivet op på viskelæderet jeg synes at det er lettest at tegne alt det der senere skal kunne stemples. nu er det bare at skære alt det overskydende viskelæder fra man skal sørge for at komme langt nok ned i viskelæderet til at det ikke trykkes ned i en stempelpude, jeg synes at det er lettest at skære skråt væk fra de streger jeg har sat på viskelæderet også skære ud af. til sidst har jeg skåret helt igennem viskelæderet hele vejen rundt om motivet for at udgå at der kommer hjørner ned i stempelpuden.



Stemplet der ligner en foldet båd er jeg særlig glad for og jeg tror jeg vil bruge den til tryk på børnetøj med stof farve. 

Hvis man har nogle søde viskelæder i forskellige former kan de let bruges, skær fx bare øjnene ud fra en kat, eller streger i et viskelæder der forestiller en ananas. 


..og nu må i have mig undskyldt jeg har hvis haft en besøgende der er kommet til at træde i stempelpuden, jeg må hellere finde den lille gule så jeg undgår flere uheld med mine nyklippede gækkebreve ;)

Klip et Gækkebrev -DIY

$
0
0
Jeg er blevet spurgt om jeg ikke ikke vil vise hvordan jeg folder og klipper gækkebreve, og selvfølgelig vil jeg da det !

Jeg har i år lavet mini gækkebreve i årets påskepynt som kan se mere til i dette indlæg.

Papiret er almindelig kopipapir og til mini gækkebrevene har jeg brugt en størrelse A6 som er en fjerdedel af et almindelig stykke papir. papiret er klippet kvadratisk.

Til normale størrelse gækkebreve bruger jeg bare normalt et stykke A4. og til lidt mindre A5 som er halvdelen af et stykke A4, du kan se mere om papirstørrelser her

Herunder viser jeg både hvordan man kan folde papiret på den måde jeg plejer men også en lettere tilgang som måske er bedre for små hænder.

Først den måde jeg plejer at folde:

Start med at folde et kvadratisk stykke papir fra hjørne til hjørne så det danner en trekant.
Fold trekanten til en mindre trekant, dette step er for at lave en synlig streg. 
Fold trekanten ud igen og vend den som på billedet.  
tag det højre nederste hjørne og fold det henover midter linjen, gør det samme med venstre hjørne.
fold nu papiret på midten så den ligner det næstsidste billede herunder. Og... klip klip klip...



TIP: Stryg gækkebrevet med strygejern med bagepapir mellem så forsvinder de fleste skarpe folder.

En lidt lettere måde at folde på er denne:

Denne måde er også lettere at klippe da der ikke er så mange lag, jeg kan bare bedre lide første metode fordi jeg synes det giver mere runde gækkebreve, og i år hvor jeg har klippet så enkle udklip synes jeg at det passer bedst for mig, men prøv dig frem, og se hvad du bedst kan lide.

At klippe:

I år har har jeg forelsket mig i de helt enkle påske udklip, her er en hurtig skitse af hvordan jeg har klippet de 3 mini gækkebreve til mine påskeskabeloner



Jeg har fået klippet rigtig mange gækkebreve, nogle skal sendes og andre har jeg særlige planer for, mere om det i et andet indlæg.

Påskebord - DIY

$
0
0
Jeg er på forkant i år og har allerede lavet pynt til påskebordet. Her har i lidt billeder af hvordan vores påskebord kommer til at se ud.. selvfølgelig er pynten hjemmelavet og i løbet af indlægget kan i se hvordan jeg har lavet det, måske du også får lyst til et pastel fantastisk påskebord.

Jeg har taget udgangspunkt i Anton berg påskeæg, hvert år spiser jeg virkelig mange og i år bad jeg min mand om at tage 1,8 kg med hjem fra tyskland (til den nette sum af 120 kr) så selvom jeg har spist halvdelen ups! er der stadig masser tilbage til påskegæsterne, og bordet, de smager fantastisk og jeg elsker deres fine farver ! Jeg har klippet fjer og givet dem et touch af guld glimmer, Guldet har jeg først videre i form af wire der er formet som et æg, og wire omkring et par anton berg æg..

Fjer - DIY

Læs hvordan jeg har lavet papirs fjerene i dette indlæg der både indeholder skabelon og DIY til at pynte, bøje og klippe fjer.


Æg med wire - DIY

Wire-æggene der ligger på hver enkel tallerken er virkelig lette at lave:
Form wiren omkring en ægge lignene genstand (jeg har brugt en kageudstikker, fra ikea som oprindelig var helt rund, jeg har bare trykket den æggeformet) Tag den æggeformet wire væk fra æggeformen og sno herefter tilfældig wiren omkring ægget.. klip til sidst den løse ende.



Anton berg æggene med guld touch er det samme wire der enkelt er viklet rundt omkring æggene..


Materialer:
Pastel farvet karton fra cchobby
Servietter fra Søstrene Grene
Wire fra cchobby

Påskefugle - Skabelon

$
0
0
Mine julefugle er blevet til påskefugle, jeg har skiftet farverne ud og brugt anthon berg påskeæg som farvepalet, de påskeæg er altså bare så gode ! og fine i farverne... Piiist anton berg de æg burde seriøst sælges året rundt !

Find skabeloner og DIY på fuglene i dette indlæg

Det fine pastel karton er købt her





Cirkus Summarum

$
0
0
Forige tirsdag var jeg til møde hos muskelsvindsfonden som sammen med DR bigband står sammen om Cirkus summarum. I Cirkus summarum er alting en smule anderledes her er det nemlig DR's børne tv figure der står i manegen og DR bigband der levere musikken, en fantastisk kombination for børn og barnlige sjæle. Jeg og 5 andre bloggere LeizyB, The Vintage Hausfrau, Blaamejsen, LabDecor og Mor med mere vil over det næste år lave kreative Diy's med temaet " En dags cirkus er lig med et helt års leg" - Hvis du ikke kender nogle af de andre bloggere er de  klart en anbefaling værd, søde og dygtige damer, med hver deres stil.

Til mødet fik vi fortalt alle vores ideer, fik planlagt hvornår de skal komme på året, hvem der laver hvad og vi fik også hygget os en hel del, der er bare rigtig mange fine ting blandt, og jeg glæder mig så meget til at se resultatet ! Der vil komme et par DIY's om måneden og de vil kunne ses både på hver vores blog og på Cirkus Summarum s hjemmeside under menuen "Legekassen" Som i kan se er den første DIY allerede udgivet, det er dygtige Kristina der blogger på Labdecor der har dekoreret fine påskeæg med cirkus som et twist..

Forhåbentlig er der en masse børn derude der vil få glæde af det vi får skabt, der kommer lidt i alle sværhedsgrader, noget hvor børnene selv kan være med og andet hvor mor eller far skal lave og efterfølgende er der til mange timers leg for hele familien.

Det er bare et rigtig spændende projekt, lige fra jeg fik spørgsmålet om jeg ville være med er der kørt cirkus musik, røde hvide striber, dansende aber og 1000 vis af andre ting igennem mit hoved.
Jeg er allerede så småt i gang med min første DIY, jeg klipper, klistre og jeg håber der kommer et godt resultat ud af det..

Jeg håber i har lyst til at følge med i projektet jeg kommer til at ligge alle indlæg til dette projekt under etiketten "Cirkus Summarum"

Nyt projekt

$
0
0
Igår var Silke og jeg på kreativ shopping vi skal nemlig igang med en helt særlig opgave, det er meget sjældent for tiden at jeg tager imod bestillingsopgaver, men jeg har fået en mail i min indbakke som jeg bare ikke kunne sige nej til, både fordi den er aktuel, fordi der var en rimelig budget til materialer, fordi der er et twist, og fordi jeg gør en lille pige meget meget glad.. måske der sidder nogle gavede mødre derude der allerede nu kan se hvad jeg skal igang med, i hvert fald hvilket et tema jeg skal bevæge mig ud i, og det bedste af det hele er at jeg har fået lov til at dele de ting jeg får lavet her på bloggen, jeg har nemlig en lille ide om at der er ret mange der vil kunne finde det ret nyttigt !


Den anden dag jeg skrev jeg om det andet projekt jeg har gang i nemlig cirkus summarum, så jeg ved da hvis hvad jeg skal få tiden til at gå med det næste stykke tid, altså i hvert fald lige når jeg er kommet mig over den halsbetændelse jeg har fået skrabet til mig..

Frost fødselsdags Invitationer - skabelon - DIY

$
0
0

frozen invites diy

Mon ikke jeg har gjort en pige meget glad når hun kan dele de her invitationer ud til pigerne i sin klasse, invitationerne forestiller frost slottet fra frost disney filmen, jeg har gang i en masse pynt til fødselsdagen også, temaet er frost med et pift af forår, og som endnu en drejning må selve Elsa ikke indgå, det skal nemlig se ud som en voksen fest.. Mange krav fra en 8 årig, men det er er altid dejligt med lidt retningslinjer, når man laver noget for andre.

Jeg har fået lov at dele alle skabeloner og ideer her på bloggen, så herunder har jeg lavet en lille DIY til Frost invitationerne samt en skabelon lige til at printe..

Frozen party invites DIY  - Free Printable template

Materialer:

Skabelonen kan du hente og printe her

lineal og saks

Jeg har valgt at købe en pakke med 3 stansejern, 3 forskellige størrelser snefnug. Du kan selvfølgelig også klippe snefnug, men efter min menning er de her helt klart prisen værd hvis man skal holde et frost/frozen tema. kan købes hos CChobby her

Lyseblåt karton købt hos min lokale boghandler

Hvid glimmer papir købt hos søstrene grene

Bånd købt hos søstrene grene

Kuverter købt hos søstrene grene

Til pynt har jeg også brugt en is hvid og en lyseblå pearl pen jeg har lavet små prikker på forsiden af kortet. Pearl pen kan købes hos cchobby her

evt. glimmer

Sådan gør du:




Start med at dele et A4 ark op i 4 lige store dele, så du får 4 A6 ark (det der svare til et postkort størrelse) Lav så mange som du skal bruge invitationer.

Jeg har printet skriften på invitationerne, men du kan selvfølgelig også skrive i hånden.

Sæt invitationerne op på computeren:
Normalt når jeg skriver noget ud på invitationer plejer jeg at sætte det op i photoshop, men det gratis skriveprogram openoffice (som minder mest af en er en gratis udgave af word) kan sagtnes bruges. For at lave størrelsen om på dokumentet så det svare til postkort størrelsen skal du først lave et nyt document.
gå herefter ind under "FORMAT", vælge "PAGE" under PAGE vælger du fanen "PAGE" og vælger formatet fra A4 til A6 tryk OK, nu er din side det der svare til A6, skriv på invitationen, sæt papiret du har skåret til i printeren og print det antal du skal bruge..

Print klip og pynt invitationen:

Print og klip skabelonen ud, tegn skabelonen over på det papir eller karton du ønsker slottet skal laves i, og klip ud.

TIP: Enten postkort papiret eller slots papiret bør være i karton, så invitationerne ikke bliver for tynde, og går i stykker..

Lim nu kortet du har lavet ind i slottet, så forsiden af slottet vender ud af.

Fals siderne ved at ligge en lineal ved kortetes kant og tryk ned med en nål mod linealens kant, du kan også bruge en strikkepind eller noget andet skarpt. Gør det på begge sider af korttes kant..

Det gør at siderne på slottet nu er letttere at folde ind, og kartonet ikke giver grimme mærker når du bukker.

Buk du slottets 2 sider ind mod midten, så midten af det miderste tårn overlapper hinanden

For at holde slottet sammen har jeg taget et bånd om invitationen og bundet en sløjfe, for at holde båndet på plads har jeg limet snefnug på kortetes bagside henover båndet.

Jeg har pyntet forsiden af kortet med små snefnug og lavet små prikker med pearl pens

TIP: Hvis du har stansejernet med de 3 forskellige snefnug, kan du få flotte snefnug ved at udstanse snefnuggene i hver deres størrelser og måske i forskelligt papir og lime dem ovenpå hinanden..

Håber skabelon og DIY kan bruges og spørg endelig hvis der er nogle problemer.





Lysestage af selvhærdende ler - DIY

$
0
0
For noget tid siden lavede jeg en fyrfadsstage af selvhærdende ler, det er virkelig nemt og jeg synes den er blevet rigtig fin, så her får i en lille DIY..


Materialer:

-Selvhærdende ler - jeg har købt det billige fra CChobby her

-Noget at stikke i lereret for at lave hulle - du kan bruge diverse låg fx fra sodavandsflasker mælkekartoner eller noget helt andet, jeg har dog valgt at bruge wire som jeg har viklet rundt til forskellige former.

- Et glas eller en fyrfadsstage til at stikke bunden ud med

-Kagerulle

-En kniv og et underlag

Sådan gør du:


Rul det selvhærdende ler ud med kagerullen så det er ca. ½ cm tyk.
Find nu et glas eller en anden fyrfadsstage og brug den som udstikker. Tryk udstikkeren ned i leret, og fjern det overskydende ler, nu har du bunden til fyrfadsstagen



Nu skal du finde ud af hvor stor cirklen er så du kan lave siden der skal kunne gå hele vejen rundt om bunden.

Mål cirklens diameter og gang det med PI (3,14)  for at finde cirklens omkreds..

altså O= D*3,14

Min cirkel bund er 7,5 i diameter, så omkredsen af cirklen er: 7,5*3,14= 23 cm 

Tillæg 2 cm for at siden kan overlappe hinanden. så mit stykke skal måle 25 cm i længden.

Rul leret ud igen så det er ca ½ cm i tykkelsen og skær siderne til så det er den passende længde og ca højde du vil have stagen. skær også bunden af siden til så den er nogenlunde lige.


Tryk udstikkere ned i leret og  fjern det overskydende ler. Jeg har lavet mine udstikker ud af bredt wire (købt her) og lavet tilfældige former du kan også bruge låg fra fx. make-up eller flasker.



Til sidst skære du højden til med en kniv. det er godt hvis begge sider er nogenlunde lige i højen


Tryk leret forsigtigt rundt om bunden og overlap enderne.

Stil fyrfadsstagen til tørre, når stagen ikke længere føles hverken kold eller fugtig er den tør. Det tog ca et døgn for min.

TIP:

Selvhærdende ler kan let sprække når det tørre, du kan gemme lidt overskydende ler og glatte det ned i nogle af revnerne når stagen er tør,

For at give et sidste finish kan du også slibe stagen lidt med noget sandpapir.


Vægtæppe uden væv - DIY

$
0
0
Dem der følger mig på instagram har set dette vægtæppe for længe siden, Jeg ville så gerne have et vægtæppe men samtidlig synes jeg det tager ret lang tid at væve, så jeg besluttede at prøve at lave et vægtæppe uden væv, nu har tæppet her hængt på min væg snart et år, og jeg er stadig super glad for det, men jeg har helt glemt at lave den DIY jeg lovede, så bedre sent end aldrig her viser jeg hvordan jeg har lavet mit vægtæppe uden væv..




Materialer:

- Garn
- Et låg fra en æske, et postkort eller andet du kan vikle garnet rundt om.
- En pind (jeg har brugt en rigtig fin en som Rasmus slæbte med hjem fra en tur på stranden)
- Lædersnøre 
- En saks

Start med at lave kvaste. 
Jeg har lavet 13 stk og 3 pompomer

Sådan laver du en kvast:


Start med at vikle garnet rundt omkring


Bliv ved at køre garnet rundt indtil du tænker kvasten er tyk nok (husk den bliver lagt dobbelt)


Klip


Klip et stykke garn og bind en stram dobbelt knude ca i midten.


Vend låget rundt og klip alt garnet over, cirka i midten.


Det skulle nu gerne se sådan ud


Tag enderne af snoren du har bundet og "red" garnet ned så det ser sådan ud.

De næste step er valgfrit (jeg har valgt ikke at binde en knude her)


men du kan tage endnu et stykke garn og binde en stram dobbeltknude, lidt fra toppen for at give kvasten lidt volume.

Lav det antal kvaster du synes der vil se findt ud.

Hæng kvasterne på pinden, ved at binde garnet rundt.

Du kan også tilføje nogle pompomer som jeg har gjort du kan se hvordan du laver pompom'er i dette indlæg



Tilsidst binder du lædersnøren fast på hver side af pinden og vægtæppet er nu færdigt !

Hårpynt af læder og stofrester - DIY - Skabelon

$
0
0
Jeg elsker at få brugt mine små rester af stof og læder, og denne gang har jeg fået lavet små sløjfe - knude - hårdimser. Virkelig let at lave og pynter så fint omkring en høj knold eller hestehale..

Herunder finder du både en DIY til at lave en sløjfe hårelastik af læder og stof..


Læder

Hvis du vil lave nogle hårelastiker af læder bliver det nærmest ikke lettere:

Print skabelonen her
Tegn skabelonen over på læder, klip ud og bind en knude rundt om en hårelastik så det danner en sløjfe..



Stof



Hvis du vil lave knude hårelastik sløjfer ud af stof  Klipper du 2 stykker stof ud.
Print skabelonen her (Du skal bruge den med sømrum)

Lig stoffet ret mog ret, og sy rundt i kanten lad dog et stykke på midten stå åben..
Klip nogle små hakker ind mod din syning, og klip også et lille stykke af hver ende (pas dog på ikke at klippe i syningen)

Vend nu sløjfen.

Til slut ligges stoffet ind hvor åbningen er og der laves en lille syning, enten på maskine tæt på kanten eller i hånden.

Bind stoffet rundt om en hårelastik så det danner en sløjfe..



Halskæde med træperler - DIY

$
0
0
I går var jeg til konfirmation, og jeg havde købt en kort jumpsuit til anledningen, rigtig dejlig og afslappende at have på og jeg er faktisk ret sikker på at jeg kommer til at bo i den igennem hele sommeren, men den manglede ligesom et eller andet, et af de ting jeg elsker at lave men altid glemmer at vise her på bloggen er smykker. Faktisk havde jeg startet et lille smykkefirma kort før jeg fandt ud af jeg ventede min søn, men mere om den historie en anden gang.. I hvert fald fik jeg lavet denne halskæde af træperler jeg havde liggende og jeg rullede også en perle af en rest stenler jeg havde i gemmerne, jeg synes selv den blev fin og jeg elsker dens naturlige træperler der står fint i kontrast med guldkæden..



Materialer:

-Træperler med huller der er store nok til at en kæde kan komme igennem et par gange - jeg har brugt de 2 største størrelser perler fra denne sortering

-Kæde (ca. 75 cm)
-Lås til kæde
-Smykke tang

Evt. maling til at male nogle af træperlerne.

Jeg har også rullet en perle med dette sten-ler for at give lidt kontrast du kan evt. også bruge fimo eller måske en filt kugle..

TIP
Et tip for at få kæden lettere igennem perlerne er at sætte spidsen af en stor nål i det første hul i kæden (Nålen skal være stor nok til IKKE at kunne ryge hele vejen igennem kæden)


Start med at ligge perlerne som du gerne vil have rækkefølgen skal være og før herefter kæden igennem perlerne, og tilbage igen for at få den form du gerne vil have perlerne skal danne.

Det er lidt et puslespil at få ført kæden rigtig frem og tilbage igennem perlerne, de første par gange, men det giver mening efter et par forsøg, her prøver jeg at vise hvordan jeg har ført kæden igennem perlerne for at komme frem til den halskæde jeg har lavet:


Træk perle 1, 2, 3 og 4 på kæden i nævnte rækkefølge.


Før kæden igennem perle 1 igen. kæden som du lige har ført igennem perlen er nu færdig og du skal tage fat i den modsatte kædeende inden du går videre til næste step..



Før perle 5, 6 og 7, igennem kæden..

Før kæden op igennem perle nummer 4..



og op igennem nummer 5 så du får dette resultat..

Ret nu kæderne til i længden så der er lige meget kæde på hver side af perlerne.

Træk de 4 sidste perler på, 2 i hver side..


Sidst men ikke mindst kan du forkorte kæden lidt med en smykketang så den passer omkring din hals, og sæt en lås i hver side at kædeenderne..

Rul en fyrfadsstage af Fimo- DIY

$
0
0
Efter jeg lavede denne fyrfadsstage af selvhærdende ler fik jeg lyst til at prøve at lave en stage af fimo og det blev til denne sag. Fimo er dejlig let at arbejde med, og da det skal varmes i ovnen for at blive fast, frem for selvhærdende ler der skal tørre, kan man opnå lynhurtige resultater, som jo er godt hvis man er ude i sidste øjeblik med at skulle finde på en gave, måske til mors dag ?




Materialer:

-,En pakke fimo
- kagerulle
- En anden fyrfadsstage eller et glas til at udstanse bund
- Ovn

Jeg har desværre ikke fået taget billeder af processen, men det er også så simpelt at det ikke er nødvendigt læs bare herunder og se evt. dette indlæg med en anden stage

Start med at ælte fimo godt sammen og rul det fladt ud med en kagerulle

Tryk en bund ud ved at trykke en anden fyrfadsstage ned i leret.

Rul nu små pølser og form dem i cirkler sæt dem omkring bunden og byg ligeså stille fyrfadsstagen op i den højde du synes passende.

Varm stagen i ovnen ved 110 grader i 30 minutter.

DIY - Frost diadem og tryllestav - Skabelon

$
0
0
I forbindelse med mit lille frost tema her på bloggen har jeg udviklet en skabelon så man let selv kan lave en Elsa krone og en tryllestav.


Det eneste du skal bruge er:

Til krone:
1 ark mosgummi eller Karton
Masser af glimmer og palietter .. more is more ;)
Bånd (2 stykker af hver 50 cm)
Papir til snefnug - jeg har brugt glimmerpapir fra søstrene grene
Limpistol
Hulmaskine

Tryllestav:
1 sugerør
Bånd 
Papir til snefnug
Limpistol

Jeg har lavet snefnugene ved at udstanse dem med disse stansejern, men du kan sagtens selv klippe nogle, jeg har tegnet snefnug på skabelonen som du finder her.

Sådan laver du en Elsa krone:

Tegn skabelonen over på dit ark mosgummi eller Karton.
Klip kronen ud og lav 1 hul i hver side af kronen med en hulmaskine.
Før et stykke bånd ind i hvert hul og bind en knude.

Pynt nu Kronen med glimmer, Palietter og andet fint du kan finde - Lim pynten fast med limpistol



Sådan laver du en Frost tryllestav:

Klip 2 stykker bånd som du synes det passer i længden.
Lig de 2 stykker bånd oven på hinanden og lig dem dobbelt, før dem bag sugerøret og bind en knude ved at føre båndet omkring og ind i løkken bag om sugerøret.

Lim snefnug på spidsen af sugerøret med en limpistol.
Jeg har lavet flere lag af snefnug 2 store (den ene af karton for at skabe støtte) og 2 mindre af glimmerpapir





TIP: Mosgummi er mere holdbart at lave kronen i end karton, man kan sagtens købe glimmer mosgummi men du kan også lave dit eget.
Klistre et stykke dobbeltklæbende tape oven på dit stykke mosgummi (man kan få dobbeltklæbende tape i A4 størrelse i flere forskellige hobbybutikker fx her) tilsidst klistres et stykke glimmerpapir på den anden side af tapen. et godt råd er at tegne og klippe på mosgummi siden da det er lettest..


Se også mine invitationer i dette indlæg som passer perfekt til en fødselsdag med frost tema.

Lav dit eget stof

$
0
0
Kender i ikke det med man ikke kan finde det stof man skal bruge ? (for mig er det tit et problem, især op til fastelavn)

Det er Silkes første fastelavn, og hun skal være en lille is. Til hendes is udklædning ville stof med krymmel motiv være helt genialt (ja faktisk uundværlig) men jeg har ikke kunne finde noget som jeg synes der var rigtigt, så jeg besluttede at male mit eget stof design, normalt når jeg maler på stof bruger jeg stofmaling og pensel, men jeg opdagede at jeg lige havde de rette farver til mit krymmel projekt i min posca samling. Posca tuscher kan bruges til det meste, også til stof.

TIP: Husk at stryge stoffet inden det bliver vasket, ellers holder farven ikke, læs mere om at bruge posca tuscher her

Det er blevet sødt ikke ?


Jeg synes selv det er blevet ret fint, og det tog faktisk slet ikke så lang tid som det lige ser ud til, jeg tog hver enkelt farve for sig selv og satte fuldstændige tilfældige små streger overalt, også næste farve, og næste farve og næste farve...

Silke skal som skrevet være is og Rasmus skal være en lille Klovn, jeg har tegnet skitser til kostumerne, som i kan se herunder, begge fastelavnkostumer kommer til at bestå af de samme dele, en færdigkøbt basic body, et par bloomers (som er virkelig lette at sy) og en krave (som også er let at sy). Jeg elsker virkelig selv at sy kostumer, det er så meget sjovere end at købe noget færdigt synes jeg, Også bestemmer man også helt selv hvad man vil være..



Jeg tror ikke det er det sidste krymmel stof jeg laver, for det ville da være alt for sødt med et par Krymmel bloomers til Silke når det bliver sommer eller måske en lille kjole..


Vægur - DIY

$
0
0
Et låg fra en æske og et urværk, bliver rigtig let til et vægur, og det bedste af det hele er at det ikke tager ret meget mere end 10 minutter..


Materialer:

- Låg fra æske (evt fra søstrene grene)
- Urværk fra cchobby 
- Papir (hvor din æske kan ligge på)
- saks og blyant

Uret kan se ud på et hav af måder, hvis du ikke kan finde et låg der falder i din smag kan du evt købe en rund æske fra en Hobbybutik og selv dekorere den som du ønsker.

Jeg har fundet min æske i søstrene grene og jeg synes den er så fin ! - også som køkkenur !

Start med at finde midten på æsken, dette er lettest ved at tegne æsken over på et stykke papir, klippe cirklen ud og folde cirklen 2 gange.



Lav et hul midt i låget, og gør hullet stort nok til at urværket kan komme igennem (Fjern evt rester af pap ved at klippe det af. men kun fra bagsiden af låget !)



Møtrikken skal kunne strammes fra forsíden


Saml viserne. først time, så minutter og til sidst sekunder

Når det er gjort kan du ved afmærke kl 12 på siden af låget.


Hammer et søm i væggen og hæng uret ned over sømmet..


En kaninrygsæk er flyttet ind

$
0
0

Silke er begyndt i dagpleje og det kræver jo en taske, så da jeg så at dygtige Clara hagen solgte et mønster til en kaninrygsæk i sin hyggelige lille webshop købte jeg det straks, den helt perfekte taske til min guldklump.

Mønstret er okay let at gå til, der er mønster man skal printe, og en fin men præcis beskrivelse af fremgangsmåden. Jeg vil sige tasken er forholdvis let at sy, men ikke et begynder projekt, man skal vide hvad der er ret vrang og kunne de mest basiske syteknikker. 

Så for mig der begyndte at sy for ganske nylig kom jeg lidt på en prøve men det lykkedes uden de helt store problemer og jeg er så glad for tasken... jeg har faktisk lyst til at sy en mere.. måske en lille bjørnerygsæk til Rasmus ?! - Det må blive et weekend projekt !

Kreativ med børn

$
0
0
Jeg har altid haft en lille svaghed for at tegne mine børns hænder og fødder af og lave det om til små dyr, frugter og blomster. Det er efterhånden blevet til en  hel lille stak og jeg elsker hver og en af dem, nogle af dem har glitter andre har jeg malet med akvarel farver, men fælles for dem alle er at de stopper tiden en smule og jeg kan altid holde et af de små dyr i hånden og tænke tilbage...

Når børnene bliver lidt ældre glæder jeg mig til at de selv kan være med i processen og vi sammen kan kreere fine ting af deres hænder og fødder.

Her er lidt af de små ophæng jeg har lavet gennem tiden, måske nogle kan inspireres til at lave noget lignende sammen med børnene her i pinsen ?







Jeg har lovet en skabelon til svanen som er det sidste skud i min lille samling, den kan hentes og printes her

Lav din egen Cirkus Plakat - Skabeloner

$
0
0
Så er min første DIY til Cirkus summarum færdig, du kan læse mere om projektet i indlægget her

Min første DIY har været at lave skabeloner som man kan printe, og ud af skabelonerne kan man lave de sjoveste ting, fx en cirkus plakat.

Mine tanker omkring at lave skabeloner til en cirkus plakat var at hele familien skulle være med derfor er der både lette og svære skabeloner at klippe efter, Hvis du har mindre børn, kan de voksne klippe og børnene kan farvelægge og pynte figurerne fx med palietter.

Alle kan være med til at lave en Cirkus plakat, det er sjovt at klippe klistre flytte rundt, sætte sammen til din helt egen plakat.

Jeg endte op med 2 cirkus plakater som er meget forskellige, min ynglings er cirkus summarum plakaten fordi den er så glad og farverig præcis som en cirkus summarum forestilling !


Materialer:

Skabeloner - Skabelonerne kan printes her

Stort stykke papir eller karton Jeg har købt et stort stykke karton 50*70 cm ved boghandleren.
Pap og papir måske glimmer papir
Blyant
Saks
evt. en hobbykniv eller skalpel
Lim 

Hvis du vil tegne på figurene eller din plakat skal du også bruge farveblyanter eller tuscher

evt. noget pynt, palietter, konfetti eller måske glimmer

Sådan gør du:

Print skabelonerne og klip de figurer ud du gerne vil bruge til din cirkus plakat, tegn figurene over på noget papir eller pap, og klip ud, læg figurene på plakaten og flyt figurene rundt.
Når du er kommet frem til lige præcis det cirkus du allerhelst vil besøge limes alle tingene på og du kan hænge din plakat op på værelset.. 

Der er 5 sider skabeloner ialt, 2 sider med cirkus artister, 1 side med dyr, og 2 sider med tilbehør, du kan pynte figure og dyrene med tingene fra tilbehørs siderne, måske elefanten skal have en høj hat eller klovnene skal jonglere med ballondyr..




TIP: Lav konfetti ved at udstanse en masse cirkler med en hulmaskine


Jeg har lavet 2 plakater en lidt enkel plakat hvor alle figurene er klippet ud af sort papir, og pynten er lavet af glimmer papir



og min Cirkus summarum plakat, som jeg er særlig glad for.. 

For Tænk hvis Hr. skæg blev forvandlet til an stærk mand, hvis bamse blev kæmpe stor og bruno blev en lille bitte linedanser som pruttede konfetti.. eller hvis Kristian blev en søløve, at Onkel reje blev forvandlet til en fin ballerina og hans pibe blev til en saxofon. Hvis Hr. cirkus direktør blev til en ballon, at motor mille og Silja blev til 2 små dansende aber, og sidst men ikke mindst hvis alt fik et drys med glimmer.. ja så ville cirkus summarum måske se sådan ud:



Hvis du gerne vil have et cirkus summarum logo på din plakat kan den printes under min DIY på cirkus summarum s hjemmeside lige her

Legemad #Del 1 - Isvaffel - Skabelon

$
0
0
Noget af det mine 2 små (mest Rasmus) leger mest med herhjemme er legekøkkenet.. Legekøkkenet står ude i vores køkken, og den bliver flittig brugt hver gang mor og far kokkerere, så nu har jeg besluttet mig for at opdatere deres legemad, min plan er at sy både søde og sunde sager.

Det første jeg har fået syet er de sødeste små isvafler, og de er så simple at sy.

Jeg har lavet en skabelon som kan printes her.


Ud fra skabelonerne kan du både sy en høj isvaffel en kugle is og med eller uden rynkekant.
Jeg har med vilje valgt ikke at lave step by step billeder da det er meget simpelt men i får en lille beskrivelse.

Isvaffel uden rynkekant:

Klip 2 af den samme is-top og 2 vaffel-dele

Sy Is-toppen fast til vaffel ret mod ret. - Gør dette ved begge sider.
- Sy evt en lille pynte sting et par milimeter fra vaflens top for at holde bagsiden fint ned af.
Sy begge sider af isen ret mod ret og lad et stykke af vaflens ene side stå åben - Vend isen igennem vaflens åbning.

Fyld isen ud - Jeg bruger altid de billige puder fra IKEA som fyld.

Til sidst syer du hullet sammen i hånden med nål og tråd.

TIP: Indsæt en lille rasleboks i isen sammen med fyldet, så får du den sødeste lille is rangle til baby.




Isvaffel med rynkekant:

-Klip 2 ens is-toppe og 2 vaffler ud samt rynkekant. HUSK det hele skal ligges til fold.

-Start med at sy de 2 vaffel sider sammen ret mod ret med lad toppen og et stykke i siden stå åben. - Vend vaflen.

-Sy is-top delene sammen ret mod ret med lad bunden stå åben.

-Tag det firkantede stykke stof du har klippet og lig den ene korte  kant over mod den modsatte og sy sammen så det danner en cirkel.

-Buk nu cirklens ene lange kant op til den anden, så syningen bliver gemt inde i cirklen.

- Sy evt. en pyntestikning ved bunden af cirklen, et par milimeter fra hvor stoffet er bukket om.

-Lav rynker i stoffet enten ved at trække en tråd frem og tilbage igennem stoffet, eller ved denne metode som  Heidi viser så fint på sin blog migogmaya. ( Tak Heidi for at lære mig hvordan jeg laver rynketråd.)

-Rynk stoffet så cirklens omkreds kommer til at passe ved vaflens omkreds.

-Lig den rynkede cirklen ned over vaflen og sy cirklen fast så langt oppe mod toppen som muligt.
-Fjern tråden du har lavet rynker med.

Til slut syes is-toppen fast til isvaflen. Syningen her skal være længere nede end rynkekanten så den bliver gemt inde i vaflen.

Vend isen ud igennem hullet du lavede i vaflen, Fyld isen med fyld og sy hullet i vaflen sammen med nål og tråd.



Imens jeg lavede dette indlæg er isene allerede taget i brug.
Rasmus har givet dukkerne mad og lagt dem til at sove, Silke var dog ikke helt enig i at det var sengetid og tog deres dyne, hvorefter hun selv blev lidt træt, og tog sig en ræve-lur på et par minutter.

Det er så hyggeligt at følge med i deres lege og deres interne snak, det er som om Rasmus stadig kan "babysprog" i hvert fald snakker de 2 sammen med et sprog hverken jeg eller deres far forstår, men de griner frem og tilbage og finder hele tiden på noget nyt at give sig til.



Hvis du mangler noget stof der egner sig til isvaflerne kan du nemt lave dit eget ! - Måske med konfetti ? - se mere i indlægget her om hvordan du laver dit eget tryk på stof 
Viewing all 103 articles
Browse latest View live