Quantcast
Channel: Den Kreative Sky
Viewing all 103 articles
Browse latest View live

Mit bud på en DIY gave til fars dag

$
0
0
I år får min mand denne t-shirt af børnene... lavet af mig ;)
og nej det ikke bare en trøje det er en helt speciel trøje ! - Faktisk vil jeg gå så langt og sige at den måske er enhver fars drøm !


På ryggen af en t-shirt har jeg tegnet en bilbane og med t-shirten har jeg vedlagt 2 små legetøjsbiler.. Tanken er at hvis min mand kommer træt hjem fra en lang arbejdsdag kan han tage trøjen på, ligge sig på gulvet, og vente til de små kommer og køre med biler på hans ryg... Massage T-shirten ! det er da lidt genialt, hvis jeg selv skal sige det ! - Jeg er helt sikker på han bliver glad.

Jeg så ideen på pinterest for længe siden, og jeg vidste jeg ville lave den, men skulle bare finde den rette anledning.

Jeg har brugt en standard hvid t-shirt
4 stykker hvidt kopipapir, tape
og en posca tusch, Posca tuscher holder i vask hvis du stryger stoffet inden vask.

herudover har jeg også brugt noget flydende stofmaling og en pensel (dette kræver dog en ret sikker hånd, tilgengæld synes jeg det går lidt hurtigere med de lange streger)


Jeg startede med at lave en skitse på 4 stykker kopipapir der var sat sammen med tape så de passede i størrelsen med ryggen af t-shirten, jeg tegnede skitsen op med en stor sort tusch, så jeg kunne se stregerne igennem stoffet når jeg lagde tegningen ned i t-shirten.
Herefter tegnede jeg efter stregerne jeg kunne se gennem stoffet med stofmalingen.
Til slut stryg jeg t-shirten så malingen holder til at blive vasket, det er lidt forskelligt fra stofmaling til stofmaling men det plejer at stå bag på flasken eller tuschen.



Jeg har lavet små søde detaljer som passer til vores familie, fx. et vejnavn der hedder SILKEstræde, 
RASMUSAllé og vi bor i Rødding, æblebyen ! Hans firma bil og vores lille bil er også med.

Jeg synes det er en rigtig fin ide, der også er billig at udføre, og hvis man har lidt ældre børn end vores, kan børnene sagtens selv dekorere deres egen massage-shirt.


Hverdagsglimt, ændringer på bloggen og i livet

$
0
0
De der følger mig på instagram har måske lagt mærke til at min barsel er slut, og indtil videre gør det virkelig liv rimelig ondt. Jeg føler det som om at jeg var i et glas fyldt med farverige perler, vi var beskyttede for støv og snavs med et dejligt beskyttende låg, men glasset væltede ned fra hylden, gik i stykker og alle de andre perler ramte fint ned på gulvet mens jeg trillede lige ned mellem gulvbrædderne, og nu skal jeg så finde ud af hvordan jeg kommer op og kommer videre.

Heldigvis er jeg en person med mange ideer, og jeg føler selv jeg har mange stiger, så selv om jeg har svært ved at se det LIGE NU så skal jeg nok finde på noget, noget nyt, eller måske en ny vej..

Jeg vil så gerne handle, lige her og nu, på nogle af mine andre drømme men a-kasse og jobcenter tror mere på smutveje og at et par måneder er alt afgørende i deres regnestykke.
Jeg er slet ikke enig, jeg tror på at de bedste resultater opnåes ved at tage et trin af gangen og at man nogle gange skal tænke, vende og dreje før det hele vender rigtigt, og giver en større sammenhæng..

- Jeg har bestemt i tankene at blive ved at søge de job jeg allerhelst vil have - også selv om de ikke hænger på træerne, tilgengæld ved jeg at det er noget jeg vil og noget jeg kan ! - og endda også vil være rigtig god til!

En af mine små drømme omhandler min blog, jeg har længe overvejet bloggen  frem og tilbage, dens muligheder og fremtid, og jeg er blevet enig med mig selv om at her skal ske nogle ændringer, ændringer der omhandler fokus på kreativitet til børn, mere inspiration og mere fri leg !
Jeg har en masse ideer og halve indlæg i mit hoved og jeg er sikker på at det nok skal blive godt !

Lige inden min barsel sluttede fik jeg et tilbud, et tilbud der kommer til at betyde at der sker noget nyt med min blog, ændringer hvor jeg ikke nødvendig holder helt af hele aftalen, men i sidste ende er det måske et skridt på stigen og nogle gange må man gå på kompromis.. også med sig selv..
Jeg har derfor valgt at tage imod tilbudet for at nå nærmere min drøm, min drøm om at skabe inspirere og få en plads på en hylde.

Jeg håber i vil blive ved at følge med, - også mens jeg prøver at finde ud af hvad ben jeg skal stå på !

Det her blev et helt indlæg med masse af jeg'er og masser af jer vil ! Men, jeg vil og jeg kan !








Lyskæde med cupcakeforme - DIY

$
0
0
Jeg har fået lavet en lyskæde af kageforme til Silke's værelse. Der manglede lidt hyggelys der kan være tændt når mørket falder på.


Det er virkelig let og hurtigt at lave en hyggelig lyskæde og du kan bruge lige præcis de muffinsforme du gerne vil, eller måske fine papkrus ?

Jeg har brugt en lyskæde fra ikea, muffinforme fra søstrene grene og en hobbykniv.

Start med at skære et kryds i bunden af cupcake formene sådan cirka i midten.



Sæt et led ned i krydset.



Når du har fyldt kæden med lys er du færdig ! - Jeg sagde jo det var let og hurtig !




Jeg fandt formene her i søstrene grene, men på min jagt fandt jeg også en masse andre søde cupcake forme som jeg også synes der vil pynte rigtig fint som en lyskæde på børneværelset, se bare her..


1:  Fra House Doctor, fundet her // 2: Miss étoile - fundet her // 3: städter - fundet her  // 4: Fra kagedeko.dk - fundet her
Viewing all 103 articles
Browse latest View live